torsdag den 25. juli 2013

Sukkerfri ribs gele

Jeg var i søndags nede ved min moster for at plukke ribs, da hun syntes, at jeg nok ville kunne lave noget ud af dem. Jeg har lavet ribs gele og ribssaftevand, og jeg vil i morgen prøve at lave en kage med ribs.

Min moster fortalte mig, at man sagtens kan koge stænglerene fra ribsene med, man må bare ikke have bladene med. Dette sparer en helt masse tid, da man ikke skal plukke dem af stænglerene. 




Ingredienser:
500 g ribs
2,5 dl vand
1 tsk melatin
Sødemiddel svarende til 60-70 g sukker
1/2 tsk atamon


Ribs og vand kommes i en gryde og koges i cirka 20 minutter under låg til ribsene sprænger.
Si ribsene fra ved at lægge et viskestykke i en si. 
Kog væsken op.
Kom melatin og sukker i og kog i 2 min.
Hæld atamon i og hæld geleen på atamon skyllede glas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar