onsdag den 1. maj 2013

Fuldkorns Pop Tarts

Jeg fik første gang kendskab til Pop Tarts da jeg så Gilmore Girls. Da man ikke kunne få dem i Danmark lavede jeg nogle selv. Den opskrift blev væk da jeg efter gymnasiet fik en ny computer og glemte linket, og jeg har ikke kunne finde en opskrift, der har været lige så siden.
Mens jeg gik i gymnasiet var min mor i USA hvor hun købte nogle hjem til mig og jeg smagte dem for første gang. Da jeg selv var i USA for et par år siden havde jeg en halv kuffert med forskellige Pop Tarts med hjem.


Ingredienser:
2,5 dl fuldkorns hvedemel
1/2 spsk sukker
1/2 tsk salt
113 g smør
6 spsk kold vand
Marmelade (jeg brugte hindbær marmelade)

Glasur:
6 spsk flormelis
6 tsk vand
Krymmel

Bland mel, sukker og salt.
Skær smørret i tern.
Bland smørret med melblandingen, det er lettest at gøre det i en foodprocessor.
Hæld vand i og bland til dejen er sammenhængen.
Sæt dejen i køleskabet i en time.
Rul dejen ud og skær dejen ud i rektangler.
Fugt hjørnerne på rektanglerne med vand.
Læg en tsk marmelade på hver anden rektangel.
Læg de resterne rektangler oven på og mas kanterne sammen.
Bag Pop Tartsene i en forvarmet oven ved 175 grader i 30 min til de er gyldne.
Afkøl Pop Tartsene på en rist.
Når de er kolde laves glasuren og kommes på Pop Tartsene og der drysses med krymmel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar